Storskrald, haveaffald og grene
Storskrald, haveaffald og grene
Dit storskrald, have- og grenaffald hentes tre gange om året. Se hvornår du får hentet storskrald, og hvordan du skal sortere og placere dit storskrald.
Du kan se hvornår der hentes storskrald på din vej her:
http://netdialog.odsherred.dk/citizen/
I 2013 på vej 14 afhentes der storskrald - 30. sept og 25. nov.
Odsherred Kommune indsamler storskrald, have- og grenaffald fra sommerhuse og helårsboliger tre gange årligt. Se de præcise afhentningsdatoer for din ejendom i den gule selvbetjeningsboks.
Hvor meget må du aflevere?
Du kan aflevere maks. 10 enheder storskrald pr. indsamling. En enhed er lig med en klar sæk eller et bundt eller fx et møbel.
Derudover må du aflevere:
•10 papirsække haveaffald. Haveaffald skal være i papirsække, da affaldet går direkte til kompostering. Affald, der er i anden emballage, tager vi ikke med.
•10 bundter grene, som skal være bundet med snor. Bundterne må højst have en længde på 1 meter og højst veje 20 kg. Grentykkelsen må højst være 10 cm.
Retningslinjer
•Hver storskraldsenhed må maks. veje 25 kg og maks. fylde 1 x 1 meter (Undtaget er møbler og hårde hvidevarer).
•De enkelte affaldstyper skal stå klart adskilt fra hinanden.
•Alt mindre storskrald skal i klare plastsække og sorteres efter affaldstype
•Sæt evt. et mærkat på storskraldet, så skraldemanden ikke er i tvivl om, at han skal tage det med.
Du skal stille dit storskrald ud senest kl. 7 på afhentningsdagen.
Placering af storskraldet
I parcelhus- og sommerhusområder skal affaldet være placeret helt ud til skel – synligt, lettilgængeligt og umiddelbart ved ejendommens adgang til farbar vej.
I landdistrikterne, uden for bymæssig bebyggelse, skal affaldet placeres ved nærmeste offentlige vej.
Manglende afhentning af storskrald/haveaffald
Du kan kontakte os, hvis du oplever uregelmæssigheder i afhentningen. Du kan også kontakte firmaet RenoNorden på 56 25 05 70.
Aflever dit storskrald på genbrugsstationen
Husk at du altid kan aflevere dit storskrald på kommunens genbrugsstationer i Fårevejle, Hønsinge, på Odden og Nykøbing Sj.
lørdag den 17. august 2013